Hop til hovedindholdet

UC SYD logo

Valg af Workshop til Musikfagets dag 2023 - Haderslev


Dato og tid

Mandag d. 15. maj 2023 kl. 10:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 9. maj 2023 kl. 08:45

Sted

Campus Haderslev, Lembcksvej 7, 6100 Haderslev Campus Haderslev
Lembcksvej 7
6100 Haderslev

Valg af Workshop til Musikfagets dag 2023 - Haderslev


Valg af Workshop til Musikfagets dag 2023



Denne side er kun til valg af workshop.

Du skal tilmelde dig selve dagen her:
http://cfulink.dk/ucsydmusikfagetsdag


Du kan vælge mellem 4 workshops: A, B, C & D. Du skal vælge 1 workshop fra kl. 10-12 og 1 workshop fra kl. 13-15.

Workshop A (du kan kun vælge denne workshop fra kl. 10-12)
Op på noderne (indskoling - mellemtrin)
Op På Noderne - for musikbegyndere er et helt nyt undervisningssystem, som på alsidig og legende vis skal lære eleverne i indskolingen om de forskellige begreber og elementer, som musikken består af. Med en sang som udgangspunkt arbejder vi med opgaver, der tilgodeser elevernes forskellige læringsstile.

Vi skal på workshoppen arbejde med forskellige aktivitetstyper; Klasse - Gruppe eller Soloopgaver, som gør undervisningen alsidig.

Helt konkret skal vi på dagen synge og spille sange inddelt i akkord-grupper på boomwhackers. Vi skal skabe vores egne arrangementer med udgangspunkt i meget effektiv redskab, Rytmesnak, som vi lærer på dagen og meget mere.
Eleverne i de mindste klasser skal da ikke snydes for at lære om noder, hvad tonerne hedder, og hvordan rytmikken fungerer - melodier og akkorder osv. Det skal bare foregå i øjenhøjde med eleverne.

Indholdet af workshoppen forbereder dig og eleverne til kompetenceområder - og det er lige til at tage med hjem i musiklokalet!

Underviser er Anders Møller

Workshop B (du kan kun vælge denne workshop fra kl. 13-15)
Stomp 2 - mellemtrin - overbygning
Denne workshop tager udgangspunkt i Christinas nye stompbog: "På spanden igen - stomp, stemme og bodypercussion for valgfagsholdet".

Vi skal spille stomp med fills, breaks og remser, arbejde med forskellige rytmiske stilarter og underdelinger og inddrage sang og bodypercussion.

Vi har fokus på at mærke rytmen i kroppen og få det til at swinge. Workshoppen målretter sig til undervisere på mellemtrinnet og de større elever.

Underviser er Christine Dueholm Jessen

Workshop C -
Eleven som sangskaber - Sangskrivning til mellemtrinnet
Alle kan lære at skrive en sang!
Lær hvordan dine elever kan skrive deres egne ørehængere.

Via tilgængelige metoder rammesættes sangskrivningen, så alle i klassen kan få succes som sangskrivere.
I workshoppen skal vi stifte bekendtskab med værktøjer til at skabe gode sangfortællinger, sikre samspillet mellem tekst og musik (stavelser og tryk) og øve os i at improvisere den gode melodi frem.

På workshoppen inddrages taktile værktøjer, som er lige ved hånden, nemlig papir og blyant, når sangende bliver til i fællesskab på specialudviklede sangblokke. Således bliver den kreative skabelsesproces visuel med fokus på social udveksling.

Derudover bruger vi telefonerne til at lytte til de specialproducerede musiktracks - og som afsæt til optagelse/opførelse af de nye sange.

Workshoppen er baseret på fagbogen SANGSKABER fra 2021. som er støttet af Statens Kunstfond og DPA (Professionelle Sangskrivere og Producere i Danmark)

Undervisere er Claus Reenberg & Mathias Madsen Munch

Workshop D (du kan kun vælge denne workshop fra kl. 10-12)
Valgfag i musik
Workshoppen tager udgangspunkt i "Valgfagsbogen". Det bliver en "kom-i-gang" inspirations- og netværkspræget workshop, hvor udgangspunktet er praktiske eksempler fra bogen, oplæg/spørgsmål/debat og netværksdannelse. I løbet af workshoppen vil I få indsigt i valgfagets formelle krav, herunder prøven, eksempler på musikøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Vi vil i fællesskab blive klogere på valgfaget - planlægning, undervisning, prøve, danne netværk - og veksle mellem teori og praksis.

Undervisere er Stefan Laub Nielsen, Hanna Rose Jørgensen & Peter Riis

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

CFU - Pernille Viuff
Tlf: +45 72663312
psvi@ucsyd.dk

Kontaktinformation til arrangør

CFU - Pernille Viuff
Tlf: +45 72663312
psvi@ucsyd.dk