I samarbejde med LB forsikring og Pernille Tranberg, journalist og rådgiver i dataetik og digitalt selvforsvar, vil vi fra Center for Undervisningsmidler hjælpe jer med at tage hånd om dataforståelse, så I som skoleledelse, lærere og pædagoger er i stand til at håndtere denne dagsorden i det pædagogiske og didaktiske arbejde. Vi har sammen udviklet en 3-timers workshop for lærere/pædagoger i grundskolen. Her præsenteres feltet og det didaktiske inspirationsmateriale til arbejdet med eleverne fra 5. - 10.klasse. Det er målet at brede dataforståelse ud til mange skoler, og derfor afholder vi workshops over hele landet.
Pris: 0,- kr.