Hop til hovedindholdet

UC SYD logo

Kom med i ny national forskning om legefacilitering


Dato og tid

Mandag d. 1. februar 2021 kl. 00:00 til tirsdag d. 2. februar 2021 kl. 00:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 3. november 2020 kl. 09:00

Sted

Campus Haderslev, Lembcksvej 7, 6100 Haderslev Campus Haderslev
Lembcksvej 7
6100 Haderslev

Kom med i ny national forskning om legefacilitering


Arrangementsbeskrivelse

Når pædagoger tager en aktiv og faciliterende rolle med børn i leg, så viser forskning at det både gavner børnenes deltagelse, fordybelse og læring i bred forstand – deres sprog, fantasi, forståelse og sociale færdigheder. Denne faciliterende voksenrolle kræver særlige legekompetencer – at den voksne kan lege med og understøtte børns læring i leg, uden at tage over eller bryde børnenes legestemning.

Nu kan I deltage et spændende, nationalt forskningsprojekt som undersøger den forandringsrejse pædagoger er på, når de øver sig i at facilitere børns læring og udvikling i legesituationer. Studiet er et samarbejde mellem UC Syd, UC Absalon, UC Lillebælt, UC Nordjylland og LEGO Fonden,  

Projektet henvender sig til kommuner og institutioner, der gerne vil prioritere legefaglighed blandt pædagoger i dagtilbud. 200 pædagoger i Danmark og en tilsvarende gruppe hos en partner i Columbia. Fælles for begge grupper er, at de bliver støttet i den aktive faciliterende rolle og guidet i at reflektere over deres legepraksis.

Alle 200 deltagere vil blive bedt om at besvare et spørgeskema to gange i løbet af forskningsprojektet. Heraf udvælges 30 pædagoger som fokusdeltagere.

Fokusdeltagere følges gennem interviews, observation og samskabende refleksion. Deres tidsforbrug i 2021 vil blive ca. 10-12 timer pr. person. Øvrige pædagoger kommer til at bruge ca. 1½ time på besvarelse af spørgeskemaer.

Alle 200 projektdeltagere tilbydes gebyrfri deltagelse på diplommodulet ”Leg, kreativitet og læring”, der er et nyudviklet modul, hvor der arbejdes med at finde ind til hvordan legen indgår som helt centralt element i børns udvikling, dannelse og læring.

I projektet får de deltagende pædagoger et gebyrfrit diplommodul. Undervisning på diplommodulet afvikles i foråret 2021 med studiestart i januar/februar.

Undervisningen er tilrettelagt i et aktionslæringsperspektiv, hvor der arbejdes med dokumentation af praksis (eksempelvis videooptagelser). Målet er at understøtte de diplomstuderendes systematiske refleksion for at styrke og udvikle dagtilbuddenes lege-praksis.

Vi sigter efter en mangfoldig deltagergruppe, og vil derfor gerne høre fra institutioner, som er interesserede. Derefter tager vi kontakt (dvs. at man ikke automatisk er valgt, når man skriver sig op på listen). Vi  forbeholder os retten til at vælge den endelige deltagergruppe.

Bemærk!
Når du "tilmelder" dig er det kun en interessetilgivelse, ikke en egentlig tilmelding.