Hop til hovedindholdet

UC SYD logo

Dansk-tysk lærerkonference: Samarbejde i praksis


Dato og tid

Torsdag d. 16. november 2023 kl. 08:15 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 9. november 2023 kl. 23:55

Sted

Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa Folkehjem
Haderslevvej 7
6200 Aabenraa

Dansk-tysk lærerkonference: Samarbejde i praksis


Samarbejde i praksis

Program (hent hele programmet her)

08.15 - 09.00
Morgenmad og betaling

09.00 - 09.20
Velkomst og morgensang

09.20 - 10.00
Kan du lige forklare det? Merværdien ved dansk-tyske elevmøder
v/Birgitte Boelt og Susanne Ries, CFU konsulenter v UC SYD
Dette års konference starter med en fælles reflektion over merværdien af dansk-tyske elevmøder. Nøgleord som motivation, sproglige og interkulturelle kompetencer samt mulighederne i grænselandet danner rammen for en aktiv udveksling blandt deltagerne. Dagens første programpunkt vil blive yderligere krydret med spændende erfaringer og inspiration udefra.

10.10 - 10.20
Pause

10.20 - 12.00
Workshops (du skal vælge workshop ved tilmelding)

12.00 - 13.00
Frokost

13.00 - 14.45
Opdag nabolandet inkl. en kort pause til kaffe og kage
v/Anne-Mette Olsen, Birgitte Boelt og Anja Peist
I dette programpunkt tager vi på udflugt i grænselandet. Flere oplægsholdere fra natur, kultur og erhvervslivet i den dansk-tyske grænseregion vil præsentere spændende udflugtsmål, som egner sig til en tur henover grænsen. Hør Stefanie Dibbern fortælle om muligheder i naturen syd for
grænsen og de to naturvejledere Bo og Hans Tonnesen om interessante besøgssteder nord for grænsen. Burkhard Winski inviterer skolen ud i erhvervslivet og vil dele ud af sine erfaringer med at modtage skoleklasser hos Danfoss ved Nordborg. Grænselandet er kendt for sin spændende
dansk-tyske historie, og Dennis Fay fra Museumsberg i Flensburg er klar til at svare på spørgsmål om, hvordan man bedst planlægger et museumsbesøg som del af undervisningen.

14.45 - 15.00
Aktuelle tilbud og afslutning

Workshops

Workshop 1:
Elevmøder i indskolingen (0.-4. kl.)
v/Sara Langer og Susanne Christiansen
Er det muligt, at selv de yngste elever kan få noget ud af et elevmøde hen over grænsen? Hvis du også er nysgerrig på det, så er denne workshop for undervisere i dansk/tysk for 0.-3./4. klassetrin lige noget for dig. På workshoppen vil vi sammen med jer komme ind på, hvordan et meningsgivende elevmøde kan planlægges og struktureres selv med de yngste elever.
Vi vil se på samspillet mellem tidlig fremmedsprogs- og nabosprogsdidaktik
og anvende relevante praksisanbefalinger derfra i konkrete forløb, så man kan opleve elevmødet som givende. Der vil være konkrete eksempler samt idéer og forslag til materialer, som man kan lade sig inspirere af til
arbejdet før, under og efter mødet.
Få masser af praktiske øvelser samt tid til networking og mulighed for at udvikle idéer med kolleger. Måske bliver denne planlægning til starten på et forløb for dig og din klasse på tværs af grænsen.


Workshop 2:
Elevmøder på mellemtrin (5.-7. kl.)
v/Adeline Raahauge Muntenjon og Kerstin Lehmann
Tag med os til et helt særligt møde henover grænsen. I denne workshop opleves på egen krop, hvordan et vellykket elevmøde kan planlægges, gennemføres og stilladseres. Helt konkrete materialer, ideer og øvelser samt en drejebog til før, under og efter mødet inspirerer deltagerne til at give sig i kast med at planlægge og gennemføre deres helt eget møde med mellem deres elever og en partnerklasse. Få masser af praktiske øvelser samt tid til networking. Og hvem ved, måske findes den helt rigtige samarbejdspartner lige her.

Workshop 3:
Elevmøder i udskolingen (8.-10. kl.)
v/Heidi Iwersen, Winnie Rieder og Holger Diekert
Kom og vær med, når vi deler ud af vores skattekiste fyldt med forskellige erfaringer med dansk-tyske elevmøder. I workshoppen vil vi se på praktiske øvelser, der kan bruges før, under og efter et møde. Vi vil især se på ideer til, hvordan man kan forberede møderne sammen med eleverne, og hvordan man kan skabe et godt grundlag for yderligere fælles aktiviteter gennem ice breaker øvelser under mødet.
Vi vil også give særlige tips til de lærere, der endnu ikke har nogen erfaring med elevmøder. Endelig vil workshoppen også være en mulighed for, at I som deltagere lærer hinanden bedre at kende, så I forhåbentlig får lyst til at
samarbejde.

Workshop 4:
Elevmøder i 1.-3.g
v/Ingwer Jensen og Jens Schemschat
Denne workshop har fokus på elevmøder på ungdomsuddannelserne. Også for denne aldersgruppe er isbryderøvelser i begyndelsen af et dansk-tysk møde relevante og vigtige. Det handler først og fremmest om at få de unge til at kommunikere med hinanden, men også om at bringe deres egne kompetencer i spil. Som led i workshoppen vil vi se på, hvordan kulturinstitutioner på begge sider af grænsen med fordel kan inddrages i elevmøder. Desuden kommer workshoppen ind på, hvordan aspekter fra nabosprogsdidaktikken kan bruges i elevmøder. Sidst, men ikke mindst skal
workshoppen også bidrage til at skabe kontakter på tværs af grænsen og give deltagerne mulighed for måske allerede at planlægge et konkret møde med en mulig partnerklasse.



Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

UC SYD - CFU v. Mai Borup Uhre
Tlf: +45 72665822
mbch@ucsyd.dk

Kontaktinformation til arrangør

UC SYD - CFU v. Mai Borup Uhre
Tlf: +45 72665822
mbch@ucsyd.dk