Hop til hovedindholdet

UC SYD logo

Valg af Workshop til Danskfagets dag - campus Esbjerg


Dato og tid

Torsdag d. 21. november 2024 kl. 10:30 til 13:45

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 19. november 2024 kl. 16:00

Sted

Campus Esbjerg, Auditorium 1, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Campus Esbjerg, Auditorium 1
Degnevej 16
6705 Esbjerg Ø

Valg af Workshop til Danskfagets dag - campus Esbjerg


Valg af Workshop til Danskfagets dag - campus Esbjerg

Konference dansk

Denne side er kun til valg af workshop

Du skal tilmelde dig selve dagen her: 


Du kan vælge mellem 3 workshops: A, B & C
Du skal vælge 1 workshop fra kl. 10.30-11.45 (workshoprunde 1)
og 1 workshop fra kl. 12.30-13.45 (workshoprunde 2)
Bemærk at workshops B & C er de samme i begge workshoprunder.

Workshoprunde 1 - kl. 10.30-11.45

Workshop A: Skriv interaktive historier med Twine i Skoletube
I denne workshop skal vi skabe fortællinger med programmet Twine. Vi kommer gennem hele processen, og der vil være masser af inspiration og skabeloner til arbejdet. Du skal selvfølgelig også lave en kort historie. Så du bliver klædt på til at sætte eleverne i gang med at producere interaktive fortællinger.

Instruktør: CFU konsulent Martin Bach Poulsen, UC SYD

Workshop B: Novel Engineering
Deltag i en inspirerende fagdag om Novel Engineering, en banebrydende tilgang til danskfaget, der kombinerer læsning og kreativ problemløsning. Denne workshop vil præsentere dig for en undersøgende og innovativ metode til at engagere eleverne i læsning samt skabe autentiske og praktiske læringssituationer.

Hvad er Novel Engineering? Novel Engineering er en unik tilgang, hvor læsning af tekster kombineres med praktisk problemløsning, hvilket resulterer i udviklingen af innovative produkter, der adresserer problemstillinger i teksten. Dette skaber en dynamisk læringsoplevelse og stimulerer elevernes kreativitet og kritiske tænkning.

Forløb: Før, Under og Efter: På workshoppen vil du blive præsenteret for et omfattende forløb med Novel Engineering, der strækker sig over før, under og efter læsningen. Du vil få indsigt i, hvordan denne tilgang kan tilpasses indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvilket giver dig konkrete redskaber til at implementere Novel Engineering i din undervisning.

Tværfagligt Samarbejde og Differentiering: Novel Engineering tilbyder ikke kun en ny måde at læse på, men det åbner også op for tværfagligt samarbejde. Workshoppen vil udforske, hvordan man kan integrere Novel Engineering i tværfaglige projekter og styrke differentieringsmulighederne for at imødekomme elevernes individuelle behov.

Autentisk Kommunikation og Anvendelsesorienteret Læring (APU): Novel Engineering understøtter autentisk kommunikation ved at opfordre eleverne til at skabe produkter, der reagerer på tekstens udfordringer. Workshoppen vil demonstrere, hvordan Novel Engineering fremmer anvendelsesorienteret og praksisnær læring, hvilket styrker elevernes evne til at anvende deres viden i virkelige situationer.

Instruktør: Helle Tietje, lærer på Varnæs Skole

Workshop C: Skrivelyst - ideer til at skabe mere skrivelyst i klasserummet

Synes du også, det kan være svært at finde tid til skrivning i undervisningen? Synes du også, det kan være svært at tilrettelægge en skriveundervisning, der tilgodeser alle eleverne og hvor skrivningen både kan være legende, autentisk og vedkommende for eleverne?

Skrivning har lige så stor betydning for elevernes læring som læsning og for at eleverne skal blive gode og sikre skrivere, skal de skrive meget.

Vi vil dele vores egne erfaringer med at få mere skrivning ind i danskundervisningen med forskellige små - og store skriveaktiviteter og komme med bud til, hvordan I kan løfte elevernes skrivelyst og skriveglæde så vi kan få de små skrivehjerter til at banke.

Instruktører: Dorthe Rise & Ulla Maria Michaelsen fra "Litteratur til danskfaget"

Workshoprunde 2 - kl. 12.30-13.45

Workshop A: Skab historier med lyd og podcast
Denne workshop vil komme med en række bud på, hvordan du kan arbejde med at producere lydfortællinger og podcast. Der vil være inspiration til både korte og længere forløb. Du vil også få afprøvet udstyr og programmer til optagelse og redigering af lyd, så du bliver klædt på til at sætte eleverne i gang med at producere lyd i din undervisning.

Instruktør: CFU konsulent Martin Bach Poulsen, UC SYD

Workshop B: Novel Engineering
- samme indhold som i workshoprunde 1

Workshop C: Skrivelyst - ideer til at skabe mere skrivelyst i klasserummet
- samme indhold som i workshoprunde 1

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

CFU - Pernille Viuff
Tlf: +45 72663312
psvi@ucsyd.dk

Kontaktinformation til arrangør

CFU - Pernille Viuff
Tlf: +45 72663312
psvi@ucsyd.dk