UC SYD står klar til at byde jer velkommen indenfor på Campus Esbjerg d. 26. februar kl. 8:30!
Lad madpakken blive derhjemme! Vi står for frokost.
Program
|
|
Ankomst til Campus Esbjerg
|
Kl. 8.15-8.30
|
Fælles velkomst
|
Kl. 8.30-9.00
|
Vi bevæger os ud til workshop 1
|
Kl. 9.00-9.15
|
Workshop 1
|
Kl. 9.15-10.45
|
Frokost på Gl. Torv
|
Kl. 10.45-11.30
|
Vi bevæger os ud til workshop 2
|
Kl. 11.30-11.45
|
Workshop 2
|
Kl. 11.45-13.15
|
Rundtur på campus
|
Kl. 13.15-13.30
|
I skal vælge 2 workshops, som I gerne vil deltage i på dagen. Hver workshop repræsenterer en uddannelse. I kan læse om de forskellige workshops længere nede på siden. I vælger workshops ud fra bjælkerne til højre på denne side. I kan ændre jeres valg af workshop frem til tilmeldingsfristen.
Hvis der er særlige hensyn i forhold til frokosten, så skriv venligst til Sara Boulund på sbou@ucsyd.dk senest mandag d. 17. februar 2025.
I vil blive taget imod af vores studerende, som viser vej til Gl. Torv, som ligger ved kantinen.
Beskrivelser af workshops
Bioanalytiker
Bioanalytikere arbejder med laboratorier på hospitaler. Laboratorierne er inddelt i specialer, hvor man arbejder med forskellige områder, fx biokemiske markører i blod, blodtypebestemmelse, bakterier eller væv.
Laborantuddannelsen
Kender du hemmeligheden bag din cola? Forestil dig, at du har en flaske cola foran dig – den boblende, mørke væske, der både vækker din energi og får dine smagsløg til at danse. Men hvad er det egentlig, der gør cola så sprudlende og, ikke mindst, så energigivende? Hvad er der i colaen, der giver den syrlige smag og den opkvikkende effekt?
Gennem eksperimenter får du en bedre forståelse for den kemiske sammensætning i colaen. Så gør dig klar til at måle, og opdage, hvad der gemmer sig i flasken. Hvem vidste, at cola kunne være så meget mere end bare en læskedrik?
Sygeplejerskeuddannelsen
Velkommen til den sygeplejefaglige sengeafdeling. Her er hygiejnen i top og de vitale værdier skal kontrolleres - er blodtryk puls og temperatur okay? Vi undersøger, hvordan det føles at være lungesyg, og giver fru Jensen sin muskulære injektion.
Ergoterapeut
På ergoterapeutuddannelsen inviterer vi til workshop hvor du får brug for alle dine sanser. Som ergoterapeut arbejder man med at muliggøre meningsfulde aktiviteter for mennesker i alle aldre. Du vil få indblik i hvordan ergoterapeuter arbejder i praksis med børn, unge, voksne eller ældre og du vil komme til at afprøve forskellige redskaber, undersøgelsesmetoder og meget mere. Du vil også få indblik i hvordan det er at være studerende på ergoterapeutuddannelsen, når du møder studerende som vil fortælle om hvordan de oplever hverdagen på uddannelsen.
Fysioterapeut
Som fysioterapeutstuderende uddannes I bl.a. til at kunne udføre forskellige fysiske tests og anvende resultaterne til at planlægge træning til mange målgrupper. I denne workshop arbejder I i fællesskab med en fysioterapeutstuderende om at afprøve tests for jeres balanceevne, muskelstyrke i udvalgte muskler og bevægelighed i konkrete led. Efterfølgende gennemfører I nogle træningsaktiviteter som er målrettet jeres testresultater og som kan gøre jer stærkere eller mere smidig eller give en bedre balance. Det er vigtigt, at I har bevægevenligt tøj på og har lyst til at udfordre jeres krop.
Sundhedsadministrativ koordinator
I hjertet af sundhedsvæsnet finder vi de sundhedsadministrative koordinatorer, som spiller en afgørende rolle i at sikre at alt kører glat og effektivt. De sørger for at binde sundhedssystemets mange tråde sammen ved at være ansvarlig for at koordinere patientforløb og sikre en god kommunikation mellem forskellige faggrupper og afdelinger samt patienter og pårørende. Som studerende til sundhedsadministrativ koordinator er der derfor fokus på koordinering af patientforløb, kommunikation og samarbejde på tværs af mange fag. Det vil også være det, der fokuseres på til dagens workshop. Hertil vil I også møde studerende fra uddannelsens 2. semester, der vil fortælle om uddannelsen og vise jer rundt på campus.
Socialrådgiveruddannelsen
På socialrådgiverstudiet uddannes studerende til at forstå, løse og forebygge sociale problemer, som mennesker kan støde på i livet. Sammen med studerende fra socialrådgiverstudiet inviterer vi på en workshop med øvelser fra cases/videoer med socialt udsatte danskere. Vi drøfter i fællesskab, hvordan vi løser problemerne og hvordan studiet klæder de studerende på til socialt arbejde indenfor uddannelsens 3 kerneområder: beskæftigelse, voksne udsatte samt børn og unge området; herunder også, hvordan frivilligt arbejde kan bidrage til at forbedre dine færdigheder og kompetencer undervejs i uddannelsen.
Jordemoderuddannelsen
Drømmer du om et job indenfor sundhedsvæsenet med fokus på familiedannelse, så er det jordemoder, du skal kigge mere på.
På jordemoderuddannelsen arbejder vi med viden om graviditeter, fødsler og tiden med et nyfødt barn, vi har fokus på at vejlede, at yde omsorg og lave behandlinger.
Du vil på dagen møde studerende og undervisere, som gennem virkeligsnære cases og praktiske øvelser vil vise, hvordan læring foregår på uddannelsen.
Måske møder du en gravid, som er bekymret for om fostret i maven vokser for lidt? Måske kommer du til at øve de håndgreb, som hjælper babyen til verden?
Vel mødt – vi glæder os til at vise dig vores fag.
Ps. Undervisningen foregår i en respektfuld og tryg atmosfære, hvor alle kan være med.
Pædagoguddannelsen
På pædagoguddannelsen vil I møde studerende og undervisere, der bl.a. gennem en case og legende læring, vil give jer et indblik i, hvad pædagogstuderende kan være optagede af, og hvordan de kan arbejde, både på pædagoguddannelsen og i pædagogisk praksis.
Læreruddannelsen - Playlab
Gør en forskel!
Hvordan ser fremtidens skole ud? Hvordan skal der undervises på sådan en skole?
Vi skal udvikle ideer gennem legende tilgange, hvor vi vover der uforudsigelige og sammen komme frem til bud på fælles forestillinger om fremtiden.
Som lærerstuderende arbejder man med playful learing som en tilgang i undervisningen. En måde at lære på. Det er ikke fri leg, men en måde at arbejde med motiverende og meningsfuld undervisning.
Læreruddannelsen - Naturfag for Alle
Folkeskolens naturfag (natur/teknologi, biologi, geografi, fysik/kemi) skal være med til at sikre, at alle elever kan begå sig i et samfund præget af teknologi og naturvidenskabeligt. Det arbejder vi bl.a. med på læreruddannelsen. I workshoppen vil I opleve, hvordan I som samlet hold kan arbejde med tekniske og naturfaglige problemstillinger, der har relevans for samfundet (såkaldte social scientific issues)