Hop til hovedindholdet

UC SYD logo

CFU-sporet på Professionsfestival 2025


Dato og tid

Torsdag d. 18. september 2025 kl. 08:30 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 15. september 2025 kl. 12:00

Sted

Campus Esbjerg, Degnevej 16, lokale 7213-14, 7219-20 & 7216-17, 6705 Esbjerg Campus Esbjerg
Degnevej 16, lokale 7213-14, 7219-20 & 7216-17
6705 Esbjerg

CFU-sporet på Professionsfestival 2025


CFU-sporet på Professionsfestival 2025

Kære deltager
Vi har hermed fornøjelsen af for fjerde år i træk at invitere dig til en gratis* og inspirerende dag med oplæg, inspiration og forfatterbesøg

Målgruppe:
Alle lærere, PLC’ere, undervisere m.m. i UC SYD’s dækningsområde
*Man kan kun deltage på dagen, hvis man er ansat på en skole inden CFU, UC SYD's dækningsområde:

CFUs dækningsområde

Studerende ved UC SYD er også inviteret til de forskellige oplæg (skal vælge billettypen: Studerende (ingen forplejning))

Program


Kl. 8:30-9:00
Kaffe og rundstykker på CFU 

Kl. 9:00-10:00
Velkomst CFU og nye materialer 

Kl. 10:00-10:05
Kort pause 

Kl. 10:00-10:45
STUK fagfornyelse 

Kl. 10:45-11:00
Pause/lokaleskift 

Kl. 11:00-11:45
“Kunsten at kysse i en campingvogn”
v. forfatter Annie Bahnson

Kl. 11:45-12:45
Frokost 

 

Benyt frokostpausen til at besøge vores digital Legeplads 
Mød VR briller, droner, LEGO, robotter og meget mere 

Eller se vores nye infosamling i bygning 7

 

Kl. 12:45-13:45
Workshop med forfatter Annie Bahnson  
Kom på en skriveworksshop  ….

Kl. 13:45-14:15
Kaffe og kage 

Haps en gratis bog fra hylden

Kl. 14:15-15:00
Smagsprøver på gratis oplæg til skolerne 
Book jeres oplæg med det samme 
Du skal vælge workshop ved tilmelding

CFU - gratis oplæg til skolerne

Matematik
v. pæd. konsulent Nada Meri Pedersen

Fokus på den matematisk tænkning og på kompetencerne gennem spil
Ved oplægget vil du finde inspiration til, hvordan du bruger forskellige slags spil til at fremme elevernes matematiske kompetencer, strategitænkning samt samarbejde og aktiv deltagelse. Oplægget vil byde på nogle spilleaktiviteter efterfulgt af kollektive didaktiske refleksioner.

Dansk
v. pæd. konsulent Martin Bach Poulsen

Tegneserier, billedbøger og Graphic Novels i danskundervisningen
I vil med dette oplæg blive inspireret til, hvordan I kan arbejde med tegneserier, billedbøger og Graphic Novels, som en del af litteraturundervisningen i dansk. Vi vil snakke om de potentialer de indeholder og hvilke danskfaglige fokuspunkter de to genrer er oplagte til at arbejde med. Oplægget vil tage udgangspunkt i konkrete materialer og vejledninger fra CFU´s udlånssamling og vi vil undervejs afprøve aktiviteter fra vejledningerne.

Historie, samfundsfag og kristendomskundskab
v. pæd. konsulent Lasse Hollbaum Vinther

Den kolde krig – et varmt tema!
Bedst som vi troede den kolde krig, hørte fortiden til, spøger den nu i kulissen, både med opfordringer til at kunne klare sig i selv i 3 døgn, cyberangreb, hybridkrig mv. Det er alt sammen hyggelige små fænomener vi nu skal til at forholde os til i en travl hverdag. I dette oplæg får du et overblik over hvordan du med et aktuelt tema får aktiveret og engageret eleverne i både historiske, dagsaktuelle samfundsfaglige samt etiske problemstillinger, så whats not to like, Book oplægget og få inspiration til både relevante konkrete genstandskasser, der tager dig helt ned i civilforsvarsbunkeren, men også andre relevant læremidler alt sammen sat ind i en faglig og didaktisk ramme, der viser hvor vild verden var og er – glemte jeg lige at nævne fake news og kildekritisk kompetence? God fornøjelse!

Engelsk 
v. pæd. konsulent Lise Fenger Poulsen

Graphic novels, visual literacy og læselyst
De visuelle og farverige graphic novels er uovertrufne til at få selv ‘reluctant readers’ i gang med at læse. Ofte læses bøgerne med lige stort udbytte af dygtige som svage læsere og er derfor oplagte både som den fælles bog på klassen og som individuel oplevelseslæsning. 

Mens billedsiden understøtter det sproglige input, giver de også tit fingerpeg til plot og budskab. Man kan sige, at graphic novels gør muligt for dine elever træne deres 21st-century skills i form af multimodale læse- og skrivefærdigheder, arbejde med komplekse problemstillinger og at læse alderssvarende tekster på engelsk. 

Tysk
v. pæd. konsulent Susanne Ries

Booktalks: Autentiske tekster i tysk (udskoling) 
Dette oplæg fokuserer på seks bøger fra tysktalende lande og deres potentiale for en kommunikativ og kreativ sprogundervisning. 
Du vil blive inspireret til, hvordan du kan bruge bøgerne i mundtlige og skriftlige opgaveformater og har selv mulighed for at afprøve dem. 
Der vil også være tid til at drøfte dine overvejelser og ideer vedrørende bøgerne med dine kollegaer. 

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
v. sundhedspæd. formidler Mia Lund Hartmann

Bøsserøv. Feltmadras. Pigesur. Det stærke køn. Player. Luder.
Sprog forandrer sig over tid og er et spejl af kultur og samfundsnormer. Men sprog skaber også virkelighed. En virkelighed, som ubevidst er med til at skabe forventninger.
Ved at være bevidst om sproget og arbejde aktivt med det i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, har vi mulighed for at ændre vores signaler.
Lad os træde ind i ordskoven…

Oplev de nyeste 10 spillefilm på mitcfu!
v. pæd. konsulent Chris Krogsøe Mienert 

Vores udvalg opdateres løbende, så der altid er et varieret indhold.

  • Bliv ekspert i låneprocessen: Lær, hvordan du nemt kan udlåne film til dine elever som lektie. Vi guider dig gennem hele processen
  • Udforsk pædagogiske værktøjer: Vi dykker ned i brugen af kapitelsæt og kapitelmærker, som kan berige din undervisning
  • Find undervisningsmaterialer hurtigt: Mange af vores film kommer med tilhørende undervisningsmaterialer. Vi viser dig, hvordan du hurtigt kan finde de materialer, der passer til din undervisning.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

CFU - Pernille Viuff
Tlf: +45 72663312
psvi@ucsyd.dk

Kontaktinformation til arrangør

CFU - Pernille Viuff
Tlf: +45 72663312
psvi@ucsyd.dk