Indlæser
Torsdag d. 13. november 2025 kl. 08:15 til 15:00
Torsdag d. 6. november 2025 kl. 23:55
Folkehjem,
Haderslevvej 7,
6200 Aabenraa
Folkehjem
Haderslevvej 7
6200 Aabenraa

Program (hent hele programmet her )
08.15 - 09.00
Morgenmad og registering
09.00 - 09.30
Velkomst og fælles morgensang
09.30 - 10.25
Oplæg "At møde de andre uden at miste sig selv"
v/Gunvor Vestergaard
Vi er ofte hurtige til at putte folk i kasser. Det hjælper os til at orientere os i verden. Det giver os ro og styrker vores egen identitet. Problemet opstår, hvis vi kun ser verden gennem vores egen kulturelle forståelsesramme og ikke er åbne for, at mennesker kan leve på mange forskellige måder. I en globaliseret verden er det afgørende, at vi kan møde hinanden med nysgerrighed og respekt.
Netop i mødet får vi mulighed for at blive klogere på de andre, få en forståelse for, at anderledes ikke er farligt og se mulighederne i et konstruktivt kulturmøde. Et vellykket møde kræver, at vi kan kommunikere med hinanden. Jo flere sprog, vi har i bagagen, jo større er chancen for et
vellykket møde.
I grænselandet har hverdagen altid båret præg af, at der er flere sprog og kulturer i spil. Det giver os noget særligt med i vores ”rygsæk”. Vi er ikke altid opmærksomme på det, slet ikke de unge. Derfor er det vigtigt at mødes hen
over grænsen, og at vi lærer hinandens sprog. På den måde bliver vi bevidste om, at vi godt kan være både fælles og forskellige. At sende de unge ud med den læring har måske aldrig været vigtigere.
10.25 - 10.45
Pause
10.45 - 11.30
Oplæg "Om beGRIBE og forSTÅ - effektiv sprogindlæring gennem bevægelse i undervisningen"
v/Florian Schuhmann
Løbe, klappe, hoppe, balancere – de fleste ved, at fysisk aktivitet er sundt. Men bevægelse kan langt mere end det. I pædagogisk forskning omtales bevægelse ofte som porten til læring. Når vi aktiverer både krop og hjerne, kan vi understøtte og styrke kognitive processer markant. Selv korte bevægelsespauser kan øge koncentrationen, mindske stress, forbedre hukommelsen og fremme kreative løsninger. Set i det lys er fysisk aktivitet et sandt multitalent i den moderne undervisning – også i sprogfagene. At bruge hele kroppen i undervisningen – med pantomime, balloner eller koordineringsøvelser – er stadig noget, mange kun forbinder med idræt. Men det er en misforståelse.
I dette oplæg dykker vi ned i den forskningsmæssige og fysiologiske baggrund for bevægelsesbaseret læring og ser nærmere på konkrete, metodiske greb, der kan gøre sprogundervisningen både sjovere, mere motiverende og sundhedsfremmende. Så: op af stolene – og ind i sproget med hele kroppen!
11.30 - 12.00
Lærersnak
I denne samtaleaktivitet inviteres deltagerne til at gå i dialog på tværs af grænsen. Udgangspunktet er spørgsmål, der optager sproglærere netop nu: Hvad fylder i undervisningen? Hvad er udfordringerne og mulighederne – og hvordan ser skolen ud på den anden side?
12.00 - 13.00
Frokost
13.00 - 14.30
Workshops inkl. en kort pause til kaffe og kage
Workshop 1:
0. - 4./5. kl.
Åben for noget andet? - Tænk anderledes, og åbn op for fremmedsprogsundervisningen
v/Sara Langer og Susanne Christiansen
Er du underviser i indskolingen og interesseret i at gøre din undervisning i dansk eller tysk som fremmedsprog endnu mere engagerende og kreativ? Så er denne workshop noget for dig!
I denne workshop vil vi ved hjælp af Storyline-konceptet som eksempel forsøge at give et indblik i, hvordan du åbner din undervisning, så den bliver mere motiverende og handlingsorienteret. Storyline kombinerer sprog med kreative fortællinger og gør det muligt for eleverne via en legende tilgang at være medskabende i undervisningen med udgangspunkt i deres egen erfaringsverden.
Sammen vil vi udforske potentialet og udfordringerne ved denne tilgang: Ud over det teoretiske grundlag vil der være fokus på praktisk erfaring, og du vil få mulighed for at udvikle og reflektere over dine egne ideer sammen med andre.
Workshop 2:
5./6. - 10. kl.
Bevægelse i nabosprogsundervisningen - aktiv læring og motiverende elever
v/Florian Birkenheyer
Vil du gerne have, at dine elever er mere aktive og motiverede i undervisningen? Så er denne workshop noget for dig! Her får du inspiration til, hvordan bevægelse kan berige nabosprogsundervisningen og styrke elevernes motivation. Vi tager afsæt i elevernes naturlige behov for at bevæge sig og skaber en levende og varieret lærings-
situation hvor sproget opdages med glæde. Workshoppen er praksisnær og giver dig konkrete metoder til, hvordan du kan integrere bevægelse i alle tre faser af undervisningen – opstart, fordybelse og afslutning. Du udvider din didaktiske værktøjskasse og tager hjem med nye idéer, der gør sprogindlæringen både mere effektiv og sjovere! Jeg glæder mig til at se dig!
Workshop 3:
1. - 3. g
Aktiv sprogindlæring i gymnasiet - en metodisk karussel
v/Florian Schuhmann
Med afsæt i oplægget ”Om beGRIBE og forSTÅ – effektiv sprogindlæring gennem bevægelse i undervisningen” arbejder vi videre med spændende metoder inden for bevægelsesbaseret læring – særligt tilpasset undervisningen i de ældre klassetrin. Vi afprøver og drøfter en række metodiske tilgange, inden vi i mindre grupper udvikler konkret materiale til brug i egen undervisning. Alle resultater stilles digitalt til rådighed, så du kan tage nye idéer og inspiration med hjem. Er du klar til LEGO-klodser, krøllede ordlister og farverige tørresnore i klasselokalet? Så kom og vær med
– jeg glæder mig til at se dig!
14.30 - 15.00
Aktuelle tilbud og afslutning
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
UC SYD - CFU v. Mai Borup Uhre
Tlf: +45 72665822
mbch@ucsyd.dk
UC SYD - CFU v. Mai Borup Uhre
Tlf: +45 72665822
mbch@ucsyd.dk