Om konferencen

2 x OBS:
Tilmeldingsfristen er rykket til 9. maj, så du kan nå det endnu.

Du kan trygt tilmelde dig. Hvis konferencen må aflyses eller udsættes på grund af strejke eller lockout tilbagebetaler vi det beløb, du har indbetalt.


Vi ved at mænd er dårlige til at tage vare på deres eget helbred, når de rammes af sygdom. Vi ved at mænd sjældnere slipper fra sygdomme med livet i behold end kvinder. Vi ved også, at mænd ikke er meget for at benytte de etablerede tilbud i social- og sundhedssektoren. Sådan er det på tværs af sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige skel.

Men hvorfor er det sådan? Og hvad kan vi som social- og sundhedsarbejdere gøre ved det?

Denne konference sætter fokus på mænds sundhed fra forskellige fagprofessionelle perspektiver.

Vi vil forsøge at gøre status på vores viden om mænds sundhed.

Vi vil prøve at give et afsæt til udviklingen af viden om nye metoder til at møde de syge mænd.

Konferencen arrangeres af UC SYD i samarbejde med Region Syddanmark og Esbjerg Kommune

Målgruppe


Konferenceprogram

08.15  Registrering og morgenkaffe m/ brød 

08.55  Velkomst v/ forskningschef ph. d. v/ UC SYD, Keld Thorgaard

09.05  Hvorfor skal vi interessere os for mænds sundhed? v/ forskningsleder og psykolog, Svend Aage Madsen

Mænds større forekomst af sygdomme og endnu større dødelighed af dem hænger sammen med, at mænd ikke er blevet set som køn i forhold til sundhed. Oplægget afdækker en række aspekter af forholdet mellem mænd og fysisk og mental sundhed og sundhedsvæsnet.

09.45  Sundhedsprofilen 2017 - Fakta om mænds sundhed i region Syddanmark v/ lektor Peter Lund Kristensen

10.10 Mændene på arbejdsmarkedet v/ sociolog, ph.d. og lektor, Claus D. Hansen

Claus D. Hansen vil, med udgangspunkt i eksisterende forskning, diskutere betydningen af køn og maskulinitet ift. mænds sundhed på arbejdsmarkedet.
Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved at være stærkt segregeret, hvilket muliggør eksistensen af arbejdspladser, som er stærkt kønnede, og hvor forestillinger om mænd og maskulinitet kan have stor betydning for såvel arbejdsmiljø og sundhed.
Oplægget vil fokusere på den markante ulighed der er mellem forskellige grupper af mænd på arbejdsmarkedet ved at fokusere på især to forskellige nedslagspunkter: sygefravær og arbejdsulykker.


10.50 Introduktion til workshops v/ forskningschef ph. d. v/ UC SYD, Keld Thorgaard

10.55  PAUSE MED FORFRISKNING

11.25 Workshops læs mere her

12.10 FROKOST

13.10 Idræt og sportens betydning for mænds sundhed  v/ professor, Peter Krustrup

13.50 Fortællinger om ældre mænds enlighed og ensomhed v/ cand.psych. og lektor, Kristian Park Frausing 

Ensomhed betegnes undertiden som lige så skadeligt som rygning, men man har været mere optaget af at kortlægge og afhjælpe ensomhed end af at undersøge, hvad ensomhed faktisk er, og om al ensomhed kan og skal afhjælpes. Oplægget tager udgangspunkt i en interviewundersøgelse med 39 enlige, ældre mænd og diskuterer blandt andet den ambivalens, der er forbundet med tilværelsen som enlig.

14.35 PAUSE MED KAFFE OG TE

15.00 Paneldebat, Status og hvordan kommer vi videre herfra? Ordstyrer Keld Thorgaard og panel Svend Aage Madsen, Klaus D. Hansen, Peter Krustrup og Kristian Park Frausing

15.40  Afslutning v/ Keld Thorgaard

15.45 TAK FOR IDAG