Ønsker I en studerende i praktik 1 (ulønnet) pr. 1.02.2025 - tilmeld jer her
Kære praktikinstitutioner
Vi er i færd med at tilrettelægge praktikforløbet for praktik 1 for foråret 2025.
Praktik 1 er ulønnet og finder sted 7 uger i perioden fra d. 1. februar 2025 til d. 23. marts 2025.
UC SYD har et øget fokus på kvaliteten i praktikken, hvor I som praktikinstitution, har en særlig rolle. Vi har derfor valgt at fremhæve de punkter, som vi mener er med til at sikre en vellykket praktik.
- Opdateret uddannelsesplan og praktikbeskrivelse med korrekt kontaktinformation (praktikkoordinator gennemgår alle planer for indmeldte institutioner, og man kan kun tilmeldes, hvis dokumenterne er opdateret)
- Praktikvejleders deltagelse i praktikvejledermødet.
- Sæt god tid af til den studerendes forbesøg, hvor I drøfter portfolio og hvordan der arbejdes med vejledning og praktikken generelt. Praktikken er kort, og derfor skal I helst kunne have en struktureret vejledning fra dag 1. Her kan I med fordel anvende forbesøget til at sætte rammerne for læring i praktikken.
Praktikkoordinator Anne Rudbeck kan kontaktes ved spørgsmål til ovenstående: 7266 5083 | afru@ucsyd.dk
Der er brug for praktikpladser indenfor alle tre specialiseringsområder, både dagtilbudspladser (DTP), skole/fritids-pladser (SFP) og lige så vigtigt også pladser indenfor social/specialområdet (SSP), så de studerende har mulighed for at vælge en praktikplads indenfor de 3 specialiseringsretninger.
Vi har denne gang brug for praktikpladser til ca. 140 studerende.
Husk at oprette én tilmelding pr. stillede praktikplads.
Tilmeldingsfristen er den 16. oktober 2024.
Vær opmærksom på, at tilmeldingen er et bindende tilsagn efter tilmeldingsfristens udløb.
De studerende fordeles herefter på praktikpladserne i løbet af november måned 2024, og I vil, som praktiksted, få besked i Praktikportalen om tildeling af studerende i starten af december 2024.
På forhånd mange tak.
Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Merete Busk Eskildsen
Studieadministrativ medarbejder
UC SYD
Studieservice
7266 2536 | mbes@ucsyd.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 1. februar 2025 kl. 08:00 til søndag d. 23. marts 2025 kl. 15:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 24. oktober 2024 kl. 23:55
Sted
UC SYD Campus Aabenraa
Campusalle 20
6200 Aabenraa
Arrangør
UC SYD
Tlf. +45 72662000
ucsyd@ucsyd.dk
Indlæser