Praktik Speed-dating 2026 // Skolen for Visuel Kommunikation // Grafisk Kommunikation
MØD JERES NÆSTE PRAKTIKANT
Vi inviterer jer til vores årlige praktik speed-dating i Kolding, hvor I kan møde studerende fra professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Kommunikation, der søger praktik efter efterårsferien 2026.
Hvad er praktik speed-dating?
Et uformelt arrangement, hvor de studerende præsenterer deres portfolio og projekter. I får mulighed for at give feedback, fortælle om jeres virksomhed – og måske finde det rette match.
Der deltager ca. 30–35 studerende, som har forberedt sig på forhånd ved at researche jeres virksomhed.
Datoer (vælg én):
• Tirsdag d. 12. maj kl. 10.00–ca. 15.30
• Onsdag d. 13. maj kl. 10.00–ca. 15.30
Tilmelding:
Senest fredag d. 08. maj kl. 17.00
(Oplys antal deltagere, navne og evt. kosthensyn – vi sørger for forplejning)
Program (kort):
• Kaffe og kort, uformel præsentationsrunde
• Speed-dating ved faste borde
• Frokostpause undervejs
I er velkomne til at medbringe materialer til jeres bord (cases, print, visitkort, merch m.m.).
Vi glæder os til at se jer i Kolding.
Med venlig hilsen
Tina Have Lauesen-Day
Studieleder, Professionsbachelor i Grafisk Kommunikation
Skolen for Visuel Kommunikation, UC SYD
Kort om vores uddannelse og de studerende
Uddannelsen er en 3-årig professionsbachelor med praktik på 3. År.
Siden 2022 har vi haft base i Kolding.
Vi er kendt som både “Skolen for Visuel Kommunikation” og “Grafisk Kommunikation”
Uddannelsen er praksisnær og case & projektbaseret med fokus på, at de studerende kan omsætte research, indsigt og idéer til gennemarbejdede, eksekverbare løsninger.
1. år giver et solidt fundament i det grafiske håndværk og den kreative værktøjskasse. Her arbejder de studerende med typografi, layout, identitet, illustration, digitale værktøjer og motion graphics – med fokus på form, æstetik, kreativitet og originalitet.
2. år har fokus på problem solving og konceptudvikling. De studerende arbejder strategisk med research og indsigt, udfordrer status quo og udvikler løsninger, der engagerer og skaber dialog. Her fylder bl.a. digitalt design, kampagner, branding, tekstforfatning og motion graphic design.
3. år indledes med fokus på innovation, entreprenørskab og den studerendes professionelle profil. De arbejder med problem finding, nye samarbejdsformer og selvstændige projekter – og herefter følger praktikopholdet, og derefter Bachelorprojektet
Når de studerende søger praktik, har de derfor:
- Et stærkt håndværksmæssigt fundament og en værktøjskasse med bl.a. typografi, layout, branding, digital design, visuel identitet, kampagne, motion graphics og idéudvikling.
- Erfaring med hele designprocessen – fra research til færdig løsning
- Kompetencer inden for idéudvikling, koncept, strategi og eksekvering
- Opdaterede portfolioer
De arbejder både strategisk og kreativt – fra research og koncept til færdig løsning – og er klar til at omsætte viden til praksis i en virksomhed.
Praktikperioden starter efter efterårsferien 2026 og varer minimum 14 uger (frem til ca. vinterferien 2027) – med mulighed for forlængelse efter aftale.
PS:
Fyraftensoplæg (frivilligt):
I har mulighed for at holde et kort oplæg for de studerende på en anden dato før eller efter arrangementet – fysisk eller online.
Informer mig om det ved at maile til mig på THLD@ucsyd.dk -oplys gerne datoer der er gode for jer.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 12. maj 2026 kl. 10:00 til onsdag d. 13. maj 2026 kl. 15:30
Tilmeldingsfrist Fredag d. 8. maj 2026 kl. 17:00
Sted
Campus Kolding
Universitetsparken 2
6000 Kolding
Arrangør
Grafisk Kommunikation // Skolen for Visuel Kommunikation // UC SYD
Tlf. +45 72665100
thld@ucsyd.dk
Indlæser