Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab flytter ind i fagene - er du klar?

Den 11. november kl. 13.30 inviterer vi til et nationalt online netværk om, hvordan sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) bliver en integreret del af fagene dansk, historie, biologi og natur/teknologi, når fagfornyelsen træder i kraft til sommer. Det betyder, at mange lærere får nye opgaver og nye muligheder i deres fag. Netværket hjælper dig med at få overblik, inspiration og konkrete idéer til, hvordan SSF kan tænkes ind i din undervisning.
Dagens program:
Fælles oplæg
Kl. 13.30–14.00
Peter Jensen fra STUK åbner med et oplæg om fagfornyelsen, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs (SSF) placering og konkrete eksempler på, hvordan arbejdet kan se ud i praksis. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Breakout‑rum - Vælg dit fagspor
Ca. kl. 14.00 (varighed afhænger af fagspor - dog max 1 time)
1. SSF i biologi og natur/teknologi v. Brian Ravnborg, CFU UCN
Begreber som 'køn' og 'kønsidentitet' er blevet en del af en samfundsmæssig værdikamp, hvor en betydelig gruppe af vores elever kan blive fanget. Forskning viser, at dette kan føre til øget mistrivsel og lavt selvværd blandt elevgruppen.
Sætningen "der er kun to biologiske køn" bruges ofte som et trumfkort i debatten, men hvad er køn og kønsidentitet fra et biologisk perspektiv? Er biologien virkelig så sort/hvid, som den fremstilles?
I dette oplæg vil I blive præsenteret for, hvorfor biologisk køn er et ekstremt komplekst begreb, og I vil se nogle eksempler fra biologien, der viser, at denne elevgruppe er helt naturlige.
2. SSF i historie v. Astrid Danielsen, CFU UCL
I historie bliver der et kort oplæg om, hvordan genstande kan understøtte undervisningen i SSF i historieundervisningen. Efterfølgende skal vi sammen have fokus på, hvad I ser som fordele og ulemper ved af SSF i historiefaget og vi deler de erfaringer og ideer med hinanden. Efter mødet skulle vi gerne have flere (og måske nye) ideer til, hvordan SSF i historieundervisningen kan se ud og give mening.
3. SSF i dansk v. Mette Bech, CFU Absalon & Henriette Hjelm Hansen, CFU UCN
Danskfaget er et naturligt rum for, at eleverne kan arbejde med temaer som trivsel, identitet, krop, køn, følelser og venskaber. Med fagfornyelsen får dansklæreren samtidig et særligt ansvar for at styrke arbejdet med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF).
I oplægget ser vi nærmere på fagfornyelsen i dansk og på materialer med særligt potentiale for at understøtte forskellige tilgange til og perspektiver på disse temaer.
Tilmelding
Når du tilmelder dig, bedes du vælge det fagspor, du ønsker at deltage i.
Mødelink sendes ud dagen før netværket.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 11. november 2026 kl. 13:30 til 15:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 11. november 2026 kl. 09:00
Sted Online
Arrangør
UC SYD - CFU v. Mia Lund Hartmann
Tlf. +45 72665903
mhar@ucsyd.dk
Indlæser